Blågul ara

Ophavsret Jan Smith, frigivet under Creative Commons BY 2.0.

Blågul ara (ara ararauna) lever i troperne i Sydamerika, bl.a. i dele af Brasilien, Paraguay, Bolivia, Peru, Venezuela, Panama og Guyana.

Den lever i tropiske og subtropiske skove langs med floder og i mere åbne landskaber, den eneste forudsætning er, at der er ferskvand i området. Fuglen kan træffes i op til 500 meter over havets overflade.

Blågul aras føde består overvejene af forskellige nødder, mandler, frugt, bær, palmefrugter og -nødder samt nektar, men den spiser også gerne bark fra træerne. Den kan også finde på at gå på rov og spise andres fugles æg. Føden findes primært højt oppe i træerne. Som noget specielt for papegøjer i Amazon-området spiser den også ler. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor den spiser ler, men man mener, det skyldes lerets indhold af natrium, og at papegøjerne spiser leret for på den måde at få dækket deres behov for salt. Du kan læse mere om lerspisningen og se billeder af lerspisende papegøjer på den danske blog Albicilla Explorer.

I naturen kan blågul ara blive op til ca. 35 år, mens den i fuglehold kan blive over 50 år. Den kan blive op til ca. 90 cm lang fra næb til halespids, hvilket gør den til en af de største ara-papegøjer. Vægten kan nå op på omkring 1,8 kg og den kan have et vingefang på op til omkring 114 cm.

Hovedet og issen på blågul ara er grønlig, kinderne er stort set uden fjer, men den har små sorte fjer rundt omkring øjnene, der har en  let gullig iris, næbet er sort. Den har en sort krave på halsen, mens dens nakke, ryggen og vingerne er blå. Fra kinderne og ned over bryst og mave og resten af fuglens underside har den en stærk gul farve, der gå over i en mere orange farve, alt efter hvor den lever. Benene er mørkegrå.

De to køn ligner hinanden en hel del, men hannen har som regel et lidt bredere næb og er lidt større end hunnen.

Blågul ara er meget trofast, når et par først har fundet sammen, så holder de sammen resten af livet. I naturen starter ynglesæsonen omkring januar og varer til juli. Der kan dog være lidt forskel på ynglesæsonen, alt efter hvor de lever.

Ophavsret Ron Knight, frigivet under Creative Commons BY 2.0.

Reden bygges typisk 10 til 30 meter over jorden for at undgå, at rovdyr og slanger tager dens æg eller unger. Reden bygges gerne i en død palme, som har et naturligt hulrum lavet af insekter eller af andre fugle. Og det behøver ikke være en tom rede, finder de et passende hulrum, som er optaget af andre fugle, kan de godt finde på at jage dem væk og så overtage reden. De kan så bruge deres store, stærke næb til at udvide indgangshullet og hulrummet, så det passer til deres eget behov.

Hunnen lægger mellem 1 og 4 æg, det mest normale er 2 eller 3 æg, der så ruges på i ca. 25 dage. Mens der er æg og unger, er begge forældre gevaldigt oppe på tæerne og altid klar til at beskytte dem. I de første ca. 14 dage efter æggene klækker er det kun hunnen, der fodrer ungerne. Det foregår på den måde, at hannen finder føden og fodrer hunnen, hvorefter hun gylper noget af maden op og fodrer ungerne. Efter de første par uger skiftes forældrene til at fodre ungerne.

Efter cirka 90 dage er ungerne klar til at forlade reden, men de bliver hos forældrene i en længere periode, også efter de selv har lært at finde føde. Ungerne bliver selv kønsmodne, når de er 3 til 4 år gamle. Blågul ara får som regel højest 2 kuld om året, og nogle år kan de være for trætte til det pjat, og så springer de ynglesæsonen over.

Fuglehold

Blågul ara er en af de mest holdte ara-arter i fuglehold, og det er ikke uden grund. Det er en flot fugl, der er forholdsvis nem at gøre håndtam, som hurtigt kan lære at sige omkring 60 ord og lyde, og som knytter tætte bånd til sin ejer. Men man skal tænke sig godt om, inden man anskaffer en eller flere af fuglen. Ikke mindst fordi den netop knytter tætte bånd til sin ejer og samtidig lever den meget længe. Det er absolut ikke en begynderfugl, hvor du efter et par uger fortryder og hellere vil have en kat.

Det er desuden en intelligent fugl, der kræver fuld opmærksomhed og masser af stimulering. Både fra sin ejer og i form af legetøj af forskellig slags. Keder den sig, kan det hurtigt give den problemer, fx ved at den hakker ud efter dig, råber og skriger, eller at den begynder at plukke sig selv for fjer. Den har en stor stemme, som den indimellem lader få frit løb, især når den er glad eller desperat, og det er så til sorg og glæde for dig og dine naboer. Hvis du er til fred og ro og vil have mulighed for at lytte til de finere nuancer i et stykke klassisk musik, så er en blågul ara måske ikke fuglen for dig.

Blågul ara er en stor fugl, som kun bør være i et bur, når den skal sove. Et indendørs bur til en så stor fugl vil skulle være mindst 2 meter langt, 2 meter højt og 1,5 meter bredt, og så er der jo nærmere tale om en lille voliere, som nok er for stor til de fleste stuer.

I artiklen Sådan gør du fuglen håndtam kan du læse mere om, hvordan du gør den håndtam, og hvad du skal være opmærksom på, når den færdes uden for buret.

Men en stor voliere er meget mere passende til en blågul ara og endnu mere, hvis du vil have et par. Volieren skal være mindst 5 meter lang, 2 meter høj og 3 meter bred, og den skal også gerne have et inderum, som er stort nok til, at de kan være der begge to på en gang, hvis de får lyst til det. Det vil sige, mindst 2 meter på hver led. Selvom blågul ara godt kan klare en dansk vinter, så er det en fordel, hvis inderummet kan opvarmes, så det er frostfrit om vinteren. Volieren bør desuden være afskærmet på de tre af siderne, så det ikke kan blæse lige ind på dem.

Ophavsret Tylwyth Eldar, frigivet under Creative Commons BY SA 4.0.

Bemærk, at blågul ara har et meget kraftigt næb, så en voliere bygget i træ vil hurtigt blive bidt og hakket itu. Det er bedre at bruge rustfrit stål eller andet, der ikke indeholder zink eller andre giftige stoffer til voliereskelettet. Trådnettet skal være mindst 2,5 millimeter tykt, ellers kan de hurtigt klippe det over med deres næb.

Grene i bur eller voliere skal naturligvis være af træ, men du skal være forberedt på at udskifte dem ofte, da de helt sikkert vil blive gnavet ned eller afbarket. Det samme gælder legetøj og andet tidsfordriv, du giver den. Når du udskifter legetøj, så skift mellem forskelligt legetøj, så den får noget nyt og spændende. Du kan læse om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene, og du kan læse om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.

Du kan ikke have levende træer og planter inden for næbs rækkevidde. De vil hurtigt blive gnavet væk. Har du den gående i en udendørs voliere, kan du dog pynte op med planter i passende afstand, så volieren bliver mere indbydende at se på for dig.

Som andre papegøjer elsker blågul ara at klatre, så det vil være yderst populært, hvis du hænger et eller flere tykke tove op til den. Tovet skal være af naturmateriale og gerne trevlet lidt op i enderne, det kan hænges op lodret og/eller vandret.

Uanset om du har blågul ara i en voliere, et stort indendørs bur eller frit i hjemmet, så skal den gerne have et klatretræ, hvor den kan sidde og holde øje med det hele.

Ophavsret Kathrin Mezger, frigivet under Creative Commons BY SA 2.0. Billedet er beskåret.

Som foder kan du bruge en papegøjeblanding, fx blandet op med pelletspiller, som indeholder ekstra vitaminer og mineraler. Derudover skal den have en hel del frugt og grønt hver dag. Læs mere om egnede frugt og grøntsager i artiklen Frugt og grønt til fugle.  Nødder er en meget populær spise, den elsker at holde en nød med tæerne og så åbne den med næbet. Men hold lidt igen med nødderne, da de er ret fedende, det samme gælder solsikkefrø, som de også er glade for. Hvis du giver den frugt med sten i, som fx kirsebær, så tag stenen ud først, da den ikke så godt tåler stenene.

Og nu vi er ved godter til papegøjer: På trods af den nok mest kendte papegøjesætning, Poppedreng have sukker, så er det en uskik at give den sukkerknalde og enhver anden form for sukkerholdig menneskeslik.

Kalktilskud i form af store sepiaskaller eller østersskaller bør altid være til rådighed, og især op til og i ynglesæsonen, hvor hunnen og ungerne har brug for ekstra kalk til æg og knoglebygning. Proteintilskud er ogaå godt, og igen især op til yngletiden, og mens der er unger. Du kan give protein i form af levende eller frosne melorm eller Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Det er ikke sikkert, at de vil spise alle de forskellige proteinkilder, så prøv dig frem. Du kan give ekstra vitaminer og mineraler, læs mere i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.

Rent drikke- og badevand skal altid være til stede, og det skal skiftes mindst en gang om dagen. Blågul ara elsker et godt, opkvikkende bad, så der skal bruges et rimeligt stort ”badekar” så den kan blive våd over det hele.

Opdræt

Det kan være svært at se forskel på de to køn, så hvis du vil have et par til at yngle, kan det være en god ide med en kønstest, hvis du ikke har fået et certifikat på kønnet, når du køber fuglene. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.

Når det er ved at være yngletid, så opsæt flere forskellige redekasser, så fuglene har noget at vælge imellem. Redekasserne skal være af hårdttræ, der er omkring 4 cm tykt, da fuglene ellers kan bide dem itu. Det vil være en god ide med redekasser, der er forstærket med jernbeslag, især omkring redehullet, så de har større chance for at overleve gnaveriet.

En passende redestørrelse kan fx være 60 cm bred, 60 cm lang og 90 cm høj eller 50 cm bred, 50 cm lang og 120 cm høj. Indgangshullet skal være omkring 20 cm i diameter. I bunden af redekasserne kan du lægge et lag træflis, tørv eller træspåner og lidt pottejord (uden tilsat gødning). Bundlaget skal være omkring 10 cm tykt. Du kan placere noget rådnet træ i reden, som de selv kan gnave i stykker og bruge som bundlag. Overskydende træ skal så fjernes, inden hunnen begynder at lægge æg.

Blågul ara er ikke specielt kræsen, når den skal vælge redekasse, så du kan ogå tilbyde den andre størrelser og former, som du kan se i videoen til højre. Men prøver du at tilbyde fuglene sådan en åben kasse, så sørg for, at der er mindst ét alternativ. Det kunne jo være, de ville foretrække lidt privatliv. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.

Ungerne spiser det samme som forældrene gør.

Vær opmærksom på, at når der er æg i reden eller unger, er forældrene utroligt aggressive og krigeriske så, hvis du vælger at lave redekontrol, så pas på fingre og næse.