Strandbergs fugle

Bjerglori (latin: trichoglossus haematodus, svensk: kokoslorikit, norsk: regnbuelori). Bjerglori er en papegøjeart, der lever i det østlige Australien og på nogle af de omkringliggende øer, heriblandt Ny Guinea.

Den lever bl.a. i tropiske skovklædte områder i op til 700 meters højde samt langs kystområder med buske og træer. Den kan også findes nær menneskelig beboelse, hvor den kan holde til i parker, på marker, i plantager og såmænd også i bybebyggelse og i folks haver.

Bjerglori er ikke specielt bange for mennesker, det er således muligt at fodre de vilde fugle, der lever i byerne, ligesom vi kan fodre duer og gråspurve i Danmark. Fuglene kan optræde i store flokke i byerne, hvor de ofte betragtes som skadedyr, da de nærmest overskider huse, biler og alt andet. I plantager er de heller ikke særlig velset, da en stor flok på kort tid kan hærge en hel del frugtræer og andre afgrøder.

Bjerglori lever primært af pollen og nektar fra blomster, buske og træer som fx eukalyptustræer, afrikansk tulipantræ og sagopalmer. Fuglen stikker sin  tunge ind i blomsterne, tungen er belagt med små børster, som blomsternes pollen sætter sig fast på. Bjerglori kravler gerne helt ud på små tynde grene og kviste på deres jagt efter de helt rigtige blomster.

Pollen og nektar er dog ikke ikke det eneste, der står på menuen; bjerglori spiser også mange forskellige slags frugt og grønt, bl.a. papaya, mango, æbler, pærer, vindruer og majs. Lidt insekter ryger der også indenbords, det kan fx være bladlus, edderkopper, larver og myrepupper.

Hannen og hunnen ligner hinanden meget, og det kan være meget svært at se forskel på kønnene, men hunnen kan have et mere smalt hoved. De når en længde på op til 30 cm fra næb til halespids og en vægt på ca. 150 gram. Bjerglori er meget farverig og det norske navn regnbuelori er meget mere beskrivende end det danske navn. Hovedet er overvejende blålig, nakken gullig, næbet og øjnene er røde, vinger, ryg og hale er grønne, brystet er overvejende rødt, maven er blå, lårene er gulgrønne og fødderne er nærmest hornfarvet. I naturen kan fuglen blive omkring 10 år gammel, men den kan blive 20-30 år gammel i et fuglehold.

Bjerglorier i det sydlige Australien yngler mellem august og januar, mens yngletiden i andre områder falder stort set hele året rundt, alt afhængigt af føde og nedbør. Når tiden nærmer sig, finder fuglene egnet sted at yngle, det kan være en stor gren med et hulrum i eller et træ med et passende hulrum; ofte vælger de et eukalyptustræ eller en palme til reden.

Når det er tid til skæg og ballade, opfører hannen en dans, hvor han vipper hovedet frem og tilbage, hopper op og ned på en gren, og viser sig godt frem for hunnen. Dansen akkompagneres af en lille operette, hvor han oplader sin røst gennem skovens træer.

Når han på den vis har imponeret hunnen, går de videre til næste fase, hvor de parrer sig. Den slags har som regel konsekvenser i form af 2-3 æg i reden, som hunnen så ruger alene på i ca. 24 dage, mens hannen sidder uden for reden klar til at beskytte hunnen og reden. Han er ikke bange for at angribe andre fugle, selv større fugle kan han finde på at angribe, hvis de kommer for nær.

Når æggene er klækket fodrer begge forældrene ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. 8 uger, og efter yderligere 30 dage eller deromkring er de i stand til at klare sig selv, og de forlader så forældrene for at starte deres eget liv. Efter 1 til 2 år er de selv blevet kønsmodne og så starter det hele forfra.

Fuglehold

Bjerglorien er klovnen i de fleste fuglehold, dels på grund af dens fantastiske farver, og dels fordi det er en meget charmerende, fræk, legesyg, opfindsom og underholdene fugl. Intelligent er den også, og den udmærker sig ved at være rimelig nem at gøre håndtam. Selvom det er en papegøje skal du dog ikke regne med, at den kan lære at sige ord eller lyde, som den ikke kan sige i forvejen.

Bjerglori er den mest populære lori i fuglehold i Europa, men det er ikke kun lutter lagkage at holde bjerglori, fuglen har nemlig kronisk tyndskid. Det betyder, at den kan sende klatten langt væk fra, hvor den sidder, og dermed svine buret og de nærmeste omgivelser til. Det betyder også, at det ikke kan anbefales at lade den flyve frit rundt i stuen, da den vil sætte sit tydelige præg på omgivelserne. Den sviner også, når den spiser. Hvis du lukker fuglen ud af buret, bør det være under opsyn og med en spand sæbevand og en klud inden for rækkevide. Kort sagt, bjerglori er mest velegnet til dem, der lider af rengøringsvanvid, eller dem som ikke tager sig af fuglelort på gulvet og andre steder. Men underholdende, det er den.

Bjerglori kræver plads, det er en meget dygtig flyver, og den har behov for at få rørt vingerne hver dag. Et bur på 1 meter på hver led er nærmest kun til at sove i, så den vil skulle tilbringe resten af dagen uden for buret for ikke at få fængselskuller (men læs lige ovenfor igen). En voliere er derfor meget mere passende. Vil du holde et par, vil et bur på 4 meter i længden, 1 meter i bredden og 2 meter i højden være passende.

Hvis du har en udendørs voliere, kan bjerglorier gå ude hele året, hvis de bliver sat ud tidligt på sommeren. Det er dog bedst, hvis den udendørs voliere er lukket på 3 af siderne, så det ikke blæser, regner og sner lige ind på dem. Det vil også være en god ide med et frostfrit inderum, så deres vand og foder holdes frostfrit, og så de har et sted at gå ind, hvis der kommer hård frost. De sover tit i deres redekasse, så det er en fordel at lade dem beholde redekassen hele året rundt.

Bjerglori er ikke særlig aggressiv, så du kan godt holde flere par sammen, og du kan også have andre lorier gående med dem – sidstnævnte betyder dog, at du risikerer, at de yngler indbyrdes, så der kommer bastarder ud af det. De kan også gå med andre fugle af samme størrelse og såmænd også større fugle, bare de er rolige og fredelige af natur. Men hold dem under opsyn i den første tid, efter de er sat sammen, så du er klar til at gribe ind og evt. fjerne nogle af fuglene igen, hvis der opstår ballade.

Du kan læse om egnede siddegrene og bundlag i de to tillinkede artikler – du skal sørge for, at du har en hel del hjemme af begge dele, da de hurtigt bliver overskidt og klisteret ind i foderrester. Du skal regne med at skifte både siddegrene og bundlag med jævne mellemrum. Det gælder også, hvis du sætter grene, afklippet stedsegrønt og levende planter ind til dem for at pynte lidt op, og så fuglene har noget, de kan kravle rundt i og bide i. De levende planter er måske ikke så nemme at udskifte, så dem må du nøjes med at skylle af med vand.

Bjerglori er en legesyg fugl, så giv den gerne legetøj, som den kan fordrive tiden med. Trælegetøj er bedst, reb af naturmateriale er også brugbart. Reb kan hænges både vandret eller lodret, og det må gerne være optrevlet i enderne. Undgå legetøj af metal, da det kan ødelægge deres næb, og undgå sart legetøj, fx af plastik, som de kan bide i stykker, og så måske komme til at sluge stumperne.

Du kan fodre bjerglori med et god fuldfoder af en nektarblanding, som bl.a. indeholder kulhydrater, druesukker, blomsterpollen, tidselolie samt vitaminer og mineraler. Frugt og grønt skal de også have hver dag, det kan du læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle. Foder, drikke- og badevand skal skiftes hver dag og måske oftere, især i varmt vejr. Skåle og fodertrug skal rengøres, før de bruges til nyt vand og foder.

Du kan fodre med lidt solsikkefrø, men kun i små mængder, da de er temmelig fedende. En hirsekolbe i ny og næ kan være en god ide, men kun som lidt ekstra godter, da bjerglori ikke kan leve af frø alene. Når du køber dine fugle, så spørg sælger, hvad han har foderet dem med. Det er vigtigt, at de får det samme at spise i starten, da de er temmelig ømfindtlige over for nyt foder. Køb evt. noget af foderet med sammen med fuglene. Prøv derefter langsomt at vænne fuglene til det foder, du har tænkt dig at bruge fremover. Giv dem gerne sepiaskaller eller østersskaller som kalktilskud, især op til yngletiden.

Opdræt

Et par bjerglorier bør være mindst 2 år gamle, før de sættes til at yngle, så hunnen er færdigudviklet, ellers vil det tage for hårdt på hende at lægge æg.

Sæt flere redekasser ind til dem, så de har noget at vælge mellem. Går de sammen med flere andre par, så sæt altid flere redekasser op, end der er par, dels så de selv kan vælge, og dels så du undgår slåskamp om den mest eftertragtede rede. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.

Reden kan fx være 22 cm bred, 22 cm dyb og have en højde på 40 cm. Indgangshullet skal være på 6-7 cm. Som du måske har forstået, er bjerglori lidt af en sviner, så det vil være en god ide med et godt sugende bundlag i redekassen, fx en avis i bunden og så høvlspåner og savsmuld og noget træflis oven på. Vær opmærksom på, at ingen af delene må indeholde harpiks eller olie fra en kædesav. Uanset hvor godt sugende bundlaget er, så bliver du helt sikkert nødt til at skifte det hele med jævne mellemrum, især når der er unger i kassen.

Ungerne spiser det samme som forældrene, men du kan prøve at give dem lidt proteinrigt foder som tilskud, fx i form af melorm. Når ungerne er kommet ud af reden og så småt begynder at kunne klare sig selv, er der en risiko for, at den gamle han begynder at jage ungerne, og så er der ikke andre muligheder end at flytte ham midlertidigt, så hunnen kan klare opgaven med ungerne, indtil de kan klare sig selv. Men normalt er begge forældre gode og omsorgsfulde. Når ungerne er blevet helt selvstændige, er det bedst at flytte dem, så de gamle kan få lidt fred og ro, inden de starter på et nyt kuld unger. De bør dog ikke få mere end 2 kuld unger om året, da det tager hårdt på dem, især hunnen.