Spidshalet bæltefinke (poephila acuticauda, svensk: långstjärtad astrild, norsk: spisshaleastrild) lever udbredt i den vestlige del af det nordlige Australien.
Dens fortrukne levesteder er bl.a. eukalyptusskove, savanner, marker, plantager samt private haver – bare der er ferskvand i nærheden, fx i form af åer, bække og søer. Uden for yngletiden, og når der er ved at være mangel på vand og føde, kan de samles i meget store flokke på flere tusinde fugle i deres søgen efter føde.
Der findes flere arter i samme slægt (poephila), og da de alle sammen stort set lever, spiser og yngler på samme måde, er de slået sammen i denne artikel.
Issen, nakken og kinderne er lysgrå, næbet er rødt og øjnene mest rødbrune med sort iris. Den har et par sorte striber ved øjnene. Under næbet har den en stor sort plet, der leder tanken hen på en hagesmæk. Ryg og bryst er brun-beige farve. Den har en meget lang hale, der er overvejende sort samt en hvid gumpe. Benene er røde.
Hunnen ligner hannen, men er mere mat i farverne, og som det kan ses på billedet, er “hagesmækken” mindre. Hun har desuden kortere vinger og en kortere hale.
Spidshalet bæltefinke opnår en størrelse på op til cirka 17 cm fra næb til halespids og en vægt på op til 17 gram. I naturen bliver den normalt kun mellem 3 og 5 år gammel, mens den i et fuglehold kan blive over 8 år gammel.
Spidshalet bæltefinke søger og finder det meste af deres føde på og tæt ved jorden, føden består bl.a. af halv- og helmodne græs- og ukrudtsfrø, frø fra forskellige blomster, korn og urter. Især op til yngletiden, og mens der er unger, der skal fodres, tager den også små levende insekter samt små vandlevende dyr.
Yngletiden starter typisk efter en periode med regn, når der er rigeligt med vand og føde. Spidshalet bæltefinke fortrækker at bygge rede højt oppe, gerne mellem 4 og 18 meter over jorden. Reden bygges enten i et hul i træet eller mellem træets grene. I mangel på et højt træ, kan en stor busk også bruges til redebygningen.
Spidshalet bæltefinke vil gerne yngle i kolonier, men der ses sjældent mere end én rede i det samme træ. Reden bygges typisk af græsstrå, blade og små kviste, og fores gerne med fjer, mos og andre bløde materialer.
Når reden er færdig, og hannen vil imponere hunnen, danser han for hende med små hop og små nik med hovedet. Det er ikke så tit, han danser med et strå i næbbet, som man ellers ofte ser hos småfugle. Når selve parringen er vel overstået, lægger hunnen mellem 4 og 6 æg, som der ruges på i cirka 14 dage. Efter klækningen bliver ungerne i reden i endnu cirka 21 dage. Ungerne mades på skift af begge forældre, først i reden og i endnu cirka 3 uger efter de har forladt reden. Herefter er de blevet selvstændige, og de kan selv finde vand og føde.
Fuglehold
At have spidshalet bæltefinke i sit fuglehold er altid en fornøjelse, både for den lidt uerfarne fugleholder som for den erfarne fugleholder, men måske lidt for krævende for nybegynderen. Fuglen har det bedst ved en temperatur mellem 10 og 25 grader, og den bryder sig ikke så meget om fugtig luft.
Spidshalet bæltefinke kræver plads, og den vil helt klart have det bedst i en rummelig voliere. Hvis du alligevel vil holde den i et bur, så skal buret være mindst 100 cm langt, 50 cm højt og 50 cm bredt. Du kan læse mere om passende bur- og volierestørrelser i artiklen Størrelse på bur og voliere.
Hvis du har en spidshalet bæltefinke eller et par i et bur, skal de gå alene uden andre fugle, da de kræver plads omkring sig. Hertil kommer, at de kan være temmelig dominerende. Har du dem i en voliere, kan du have dem gående sammen med andre småfugle af nogenlunde samme størrelse, men undgå flere par spidshalet bæltefinke i samme voliere, da de kan være noget krigeriske indbyrdes. Undgå også nærbeslægtede fugle, såsom andre bæltefinker, da de kan krydses indbyrdes, og det kan føre til mindre levedygtige hybrider.
En voliere bør have et inderum, som de kan trække sig tilbage til, hvis det blæser eller regner for meget. Inderummet skal holdes frostfrit, og temperaturen bør ikke komme under cirka 5 plusgrader. Læs mere i artiklen Inderum til fugle.
Du kan læse om egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene. I artiklen Bundlag i bur og voliere kan du læse om de forskellige bundlag. Spidshalet bæltefinke vil sætte stor pris på planter i bur eller voliere, så de har noget at gemme sig mellem, og noget som de måske vil bygge rede i. Læs mere i artiklen Planter til bur og voliere om planter, som kan placeres i eller omkring bur og voliere, og om planter du skal undgå, fordi de kan være giftige for fuglene.
Med hensyn til foder så kan du dagligt give en god tropeblandning, der også indeholder græs og ukrudsfrø – gerne i spiret form. Bæltefinker er også glade for animalsk foder, fx i form af levende eller frosne melorm (de skal tøes op, før de gives) eller andet småkryb. Du kan læse mere om animalsk foder i artiklen Foder og vand. Når fuglene er i fældning eller op til yngletiden, kan du give dem ekstra vitaminer og mineraler, det kan du læse mere om i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler. En varieret kost er ikke kun godt for mennesker, så giv dem også gerne lidt frugt og grønt, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.
Opdræt
Det er en rimelig nem fugl at opdrætte, når først et par har fattet sympati for hinanden. Som redekasse kan du bruge en halvåben redekasse eller en flettet kurverede, men de kan også finde på at bygge rede fra bunden af, hvis du har grene eller buske i buret/volieren. Sørg for at give dem et par købereder, de kan vælge mellem, og sørg for at de også har adgang til redemateriale, så de kan bygge en rede fra bunden af, hvis nu de har lyst til det. Læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale.
Når æggene er klækket, skal ungerne have æggefoder de første par dage. Herefter kan du begynde at supplere med små, levende melorm eller små frosne foderdyr, som skal være optøet, inden de sættes ind til fuglene. Det er bedst kun at give lidt æggefoder og foderdyr ad gangen flere gange om dagen, så foderet altid er helt frisk. Hvis du har mulighed for at fange små vanddyr, som fx cyclops, dafnier eller myggelarver, i en lille sø, så er det normalt et rigtigt godt tilskud til ungerne. Og ellers skal de bare have samme slags foder, som forældrene bliver fodret med.
Ungerne er selvstændige og kan selv spise og drikke sådan cirka 3 uger efter, de har forladt reden. Du kan så med fordel flytte dem til et andet bur/voliere, da hannen ellers måske kan finde på at jage dem. Det er især de unge hanner, der kan være i farezonen, og især når de begynder at udfarve.
Ofte vil forældrene starte på et nyt kuld unger, før det forrige kuld er blevet selvstændige, det sker der ikke så meget ved, men lad dem højest få 3 kuld unger om året, da det slider hårdt på forældrene.
Ungerne er kønsmodne efter 6 til 8 måneder, men lad dem ikke yngle, før de er omkring 1 år gamle og dermed fuldt udviklede. Det gælder især for hunnen, der skal være fuldt udviklet for at undgå læggenød.