Diamantfinke (stagonopleura guttata, svensk: diamantastrild, norsk: diamantastrild) lever hovedsageligt i det østlige Australien i det sydlige Queensland, det vestlige New South Wales ned i Victoria og over til Eyre Peninsula i delstaten South Australia.
Den foretrækker tørre områder med eukalyptusskove og områder med kun få spredte træer og buske, men lever også gerne i parker, opdyrkede områder og haver. Men altid i nærheden af ferskvand, fx i form af bække, åer og søer. Især uden for yngletiden kan de færdes i flokke på omkring 40 fugle i deres søgen efter vand og føde.
Diamantfinken finder sin føde på jorden. Føden består hovedsageligt af græsfrø, men den kan også spise små insekter og larver.
Hannen har en grålig isse og nakke, røde brunlige øjne og et rødt næb. Mellem øjet og næbet har den en lille sort streg. Ryg og vinger er overvejende brune, mens hals og det nederste af brystet og maven samt undersiden af halen er hvide. Rumpen er rødlig, og fra det øverste af brystet og ned over siderne er der et sort bælte med de kendte små skinnende diamanter, som har givet fuglen dens navn. Ben og fødder er hornfarvet.
Hunnen ligner hannen, men hun kan have et smaller sort brystbånd, og hendes næb kan være lidt mindre rødt. De opnår begge en vægt på ca. 19 gram og en længde på på ca. 12 cm. Levetiden i naturen er typisk 3 til 4 år, mens diamantfinken kan blive op til omkring 10 år i et fuglehold.
Yngletiden begynder i august og frem til januar, alt efter hvor de befinder sig, mængden af nedbør og den tilgængelige føde. Når alle forhold er, som de skal være, vil de begynde at bygge/væve reden. Reden kan til tider minde lidt om en buttet flaske, den bygges typisk af friske græsstængler, hø samt stængler fra andre planter. Til foring af reden bruges fjer, dyrehår, blade og andre bløde materialer.
Når så arbejdet med reden er overstået, er det tid til det sjove. Hannen tager et græsstrå, eller hvad han ellers kan finde, og så udfører han en lille dans for at rigtigt at vise sig frem og gøre hende blød i knæene. Og det virker som regel helt fint.
Efter veloverstået dåd lægger hunnen som regel mellem 4 og 6 æg, som de begge skiftes til at ruge på i ca. 21 dage. Når æggene er klækket, bliver ungerne i reden i omkring 3 uger, før de er klar til at forlade reden. De fodres af forældrene i endnu ca. 3 uger, indtil de er blevet selvstændige, og de selv kan finde deres føde og vand.
Fuglehold
.jpg){kind=link}
Det er altid en fornøjelse at have diamantfinker i sit fuglehold, de lyser op, og de er altid travlt optaget af et eller andet, det kan fx være at holde øje med dig, hvis du er i nærheden af dem. De er rimeligt nemme at have med at gøre, så selv helt nye fugleholdere kan have glæde af dem. De er dog ikke helt nemme at opdrætte, hvilket du kan læse mere om længere nede på siden.
I dag findes der en del mutationer af diamantfinkerne som fx gulgumpet, hvid mutation og pastel gulgumpet, men i min verden er det eneste interessante ved mutationerne deres mere eller mindre fantasifulde navne. Men hver sin smag.
Et bur og helst et kassebur til disse skønne fugle skal være mindst 1 meter langt 50 cm bredt og 50 cm højt, men det er selvfølgelig endnu bedre med en voliere, hvor der er masser af plads til dem. Husk blot, at volieren skal være afskærmet på 3 sider. Læs mere i artiklen Størrelse på bur og voliere. Hvis du er helt ny fugleholder, og du skal have bygget din første voliere, kan du finde nogle råd i artiklen Før du bygger en voliere.
Reelt set kan diamantfinke godt gå ude hele året, hvis den får tid nok til at vænne sig til de faldende temperaturer. Men de er ikke så glade for frost, så det vil være en god ide med et inderum til dem, hvis de absolut skal overvintre udendørs. Inderummet skal helst være opvarmet til mindst 10 graders varme, bare for en sikkerheds skyld. Læs mere om et opvarmet inderum til fugle i artiklen Inderum til fugle.
Du kan læse om egnede siddegrene til bur og voliere i artiklen Siddegrene. I artiklen Bundlag i bur og voliere kan du læse om bundlag, og i artiklen Planter til bur og voliere kan du læse mere om planter, som kan placeres i eller omkring bur og voliere, og om planter du skal undgå, fordi de kan være giftige for fuglene. Diamantfinker vil sætte stor pris på planter i bur eller voliere, så de har noget at gemme sig mellem, og noget som de kan bygge rede i.
Du kan fodre dine diamantfinker med en tropeblanding i en god kvalitet med græs- og ukrudtsfrø. Hvis frøene gives i spiret form, er det et ekstra plus. Giv også fuglene frugt og grønt, så de får vitaminer og mineraler på en naturlig måde, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.
I naturen får fuglene proteiner ved at spise levende insekter og andet småkravl, hvilket måske ikke er det mest praktiske foder i et fuglehold. I stedet kan du give dem proteiner i form af små frosne foderdyr (de skal optøs, før de serveres) og æggefoder. Sidstnævnte har den fordel, at du kan blande det med med fx insektpaté eller frugt og grønt, du skal bare sørge for, at det ikke er alt for vådt, når du giver det til fuglene. Du kan evt. blande lidt fugtsugende havregryn eller rasp i. Læs mere om melorm, frostfoder, æggefoder og spiring af fuglefrø i artiklen Foder og vand. I fældningstiden og op til ynglesæsonen kan du give et tilskud af vitaminer og mineraler, læs mere om det i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Det er ikke så nemt at få unger på pind med diamantfinker. Hvis der ikke er sympati mellem fuglene, sker der ikke noget. Det kan så være nødvendigt at udskifte den ene af dem med en anden fugl, og så håbe, at det nye par finder melodien. Det bliver heller ikke nemmere af, at det kan være svært at se forskel på kønnene, så den manglende sympati kan måske også skyldes, at du har fået fat i to af samme køn. Det kan være en fordel med en kønstest, hvis du vil være sikker på, at du har en han og en hun. Læs mere i artiklen Kønstest af fugle.
Har du en voliere eller et meget stort bur, kan du godt have et par diamantfinker gående sammen med andre fugle i nogenlunde samme størrelse og af samme gemyt. Men lad være med at have flere par diamantfinker gående sammen, det risikerer bare at ende i slåskamp. Andre australske finker kan også risikere at blive opfattet som en trussel, så dem bør du også undgå.
Uanset, om du har et bur eller en voliere vil det være en god ide med nogle planter, som fuglene kan gemme sig lidt væk i, og som de kan vælge at bygge rede i. Som mange andre fugle vil de måske gerne selv bygge en rede i stedet for at flytte ind i en typehusrede. Men sæt alligevel redekasser op, så de selv kan vælge. En passende redekasse kan fx være 15 cm høj, 15 cm bred og 15 lang eller større. Sæt gerne flere op, og gerne i forskellige højder. Hvis du har flere forskellige arter til at gå sammen, så sæt flere forskellige reder op, end der er par, så der ikke opstår kamp om redekasserne. Du kan læse mere om reder og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Når æggene er klækket, skal ungerne have æggefoder de første par dage. Herefter kan du begynde at supplere med små levende melorm eller små frosne foderdyr samt samme slags foder som forældrene bliver fodret med.
I hosstående video kan du se en redefuld sultne unger blive fodret af forældrene.
Når der er kommet unger på pind, kan ungerne som regel godt gå sammen med forældrene, når de er blevet selvstændige, men det kan være en fordel at flytte dem, så de gamle får mere ro og større mulighed for at starte på endnu et kuld unger. Men du skal være helt sikker på, at ungerne er helt selvstændige og spiser og drikker selv, inden du flytter dem. Selvom fuglene måske har lyst til mere, så lad dem kun få maksimalt 3 kuld om året, da det ellers tager for hårdt på dem.