I denne artikel fortæller jeg om redekasser og redemateriale til forskellige slags fugle. Og jeg fortæller også, hvordan du får de gladeste og mest tilfredse fugle, og hvordan du øger chancen for at få unger på pind ved at give dem flere valgmuligheder.
Bemærk, rederne behøver ikke at være af den traditionelle slags, hvis du har lyst til at eksperimentere, eller du vil have noget, der ser anderledes ud. De behøver heller ikke at have faste mål og faconer for at falde i fuglenes smag. Fuglene vil acceptere det meste, bare det har nogenlunde den rigtige størrelse.
Hvis du er lidt fiks på fingrene, kan du selv lave dine redekasser. Du kan måske bruge en af de tegninger, som Kent Nielsen har samlet sammen på Pinterest.
Men du behøver nu ikke at bruge fine tegninger for at bygge en redekasse. En redekasse behøver nemlig ikke at være en mere eller mindre firkantet kasse, som dem du kan købe i forretningerne eller som dem på Kent Nielsens tegninger. Du kan glæde fuglene med en mere naturligt udseende redekasse i form af en udhulet træstamme i en passende størrelse. Du kan se, hvordan du kan bygge sådan en redekasse i hosstående video.
Vær opmærksom på, at mange af de mellemstore og store fugle elsker at gnave og bide i træ, og de kan hurtigt få ødelagt dit fine håndværk. Det kan derfor være en god ide at beskytte redekassen med metalbeslag på særligt udsatte steder, fx omkring indgangshullet som på hosstående billede. Beslagene bør påsættes, før du sætter redekassen op til fuglene. Køber du en færdig redekasse til mellemstore eller store fugle, så overvej at købe en, der er beskyttet med beslag.
Hvis du ikke er fiks på fingrene, kan du måske finde en gren eller en træstamme som allerede har et passende hulrum, der kan bruges som rede. Det er sådan nogle, mange fuglearter bruger, når de lever i frit i naturen.
Sæt gerne flere forskellige redekasser op og gerne i forskellige højder, så kan fuglene selv vælge, hvor de vil lægge deres æg. På den måde får du de mest tilfredse fugle.
I det nedenstående skriver jeg nærmere om passende redekasser og redemateriale til forskellige fuglearter.
Småfugle
Småfugle, det vil sige fugle mindre end cirka 15 centimeter, som fx diverse finker, astrilder, amaranter, papegøjeamadiner og sisken, vil i langt de fleste tilfælde helst selv bygge deres rede i buske og træer, hvilket vil være det mest naturligt for dem. Men nu er det jo ikke alle, der har mulighed for at have buske og træer i deres bur/voliere, og det er så her redekasserne kommer ind i billedet. Men selv hvis du har levende planter eller områder med afklippede grene, hvor fuglene har mulighed for bygge en rede fra bunden af, så kan det være en fordel at sætte forskellige redekasser op til dem. Så kan de selv vælge, om de bygge reden i de naturlige omgivelser, eller om de vil bygge den i en redekasse.
Du kan få mange forskellige slags redekasser til småfugle, fx firkantede kasser og pistolredekasser, som kan hænges op indvendigt eller udvendigt på buret/volieren. Du kan desuden få flettede kurvereder eller væverreder, som normalt sættes op inde i buret/volieren.
Hvis småfugle vælger en færdig redekasse i stedet for at bygge en selv fra bunden af, så er størrelsen og formen ikke så vigtig, bare den ikke er alt for lille eller alt for stor. De vil være tilfredse, bare den er mellem 10 og 15 cm i længden, mellem 10 og 15 cm i bredden og mellem 10 og 15 cm i højden. En redekasse til små tropefugle er som regel det, man kalder for halvåbne eller 2/3 åbne, så der skal du ikke tænke på størrelsen på indgangshullet. Hvis redekassen har et indgangshul, skal den blot være mellem 4 og 6 cm.
Redemateriale
Som grundmateriale for selvbyggere kan du fx give dem kokostrevler, græsstrå, prydgræs, hø eller halm. Blade og akse fra haven kan også bruges, selv avispapir kan bruges. Materialet kan klippes i en passende længde, hvilket vil sige op til cirka 20 cm.
Rede eller redekasse skal også fores, men det sørger fuglene selv for, bare du sørger for, at de har noget at fore med. Det kan fx være dun og fjer (evt. fra en gammel hovedpude) eller små bomuldsstykker eller garn i længder på 1 til 2 cm, eller et stykke af en gammel uldsweater eller en islandsk sweater, som de så selv kan plukke uld fra. En tør dunhammer kan også bruges, du skal blot skære et lille snit i den, så de små dun kommer frem, og fuglene kan så plukke af dem til foringen af reden. Hvis du har hund eller kat, kan du bruge fældede hår fra dem.
Fugle med særlige behov
Nogle fugle kan ikke bruge en almindelig redekasse. Det er fugle, som i naturen bygger deres rede på en hel speciel måde, og det skal du tage højde for, hvis du vil prøve at opdrætte dem. Det gælder især for væverfugle, der er vant til at bygge reder som hænger på en gren eller lignende, som den du ser på hosstående billede.
De skal også have en hængende rede i et bur eller i en voliere, enten hængende på en gren eller lignende, som du har øverst i bur/voliere, eller hvor taget i bur/voliere har en form for trådnet, som reden kan hænge i. De er desuden lidt kræsne med hensyn til redemateriale, de kan ikke bruge alt det, som er nævnt til andre småfugle ovenfor. Giv dem fx lidt græs, kokostrevler, halm og hø, som de kan vælge af. De skal også have noget at fore reden med, der kan du give dem de samme ting som til andre småfugle.
Kanariefugle er lidt af nogle ekshibitionister, når det gælder rugning på æg. Mens de fleste fugle foretrækker lukkede reder, så vil kanariefugle have en åben rede. Deres rede i naturen ligner en lille skål.
Du kan købe kanariereder i mange forskellige materialer, fx plastik, metal og flettet i bambus og andre materialer. De er ikke så kræsne, når de skal vælge en åben rede, selv deres foderskål, kan de finde på at lægge æg i.
Som redemateriale kan du give dem det samme, som til andre småfugle nævnt ovenfor, men i stedet for bomuldsstykker så giv dem bomuldstråde, dem kan du købe færdige i fugle-/dyrebutikker. Du kan også købe et færdigt redeindlæg, der er en slags filtmåtte, der passer til reden.
Små og mellemstore parakitter og papegøjer
I denne gruppe befinder sig bl.a. undulater, dværgpapegøjer, bourkes parakit, nymfeparakit, nordlig rosella og rødvinget parakit. Det er fugle på mellem 15 og 40 centimeters længde. Det er ikke så mange i denne gruppe, der selv bygger en rede helt fra bunden af. I naturen yngler de som regel i en hul gren eller i et hulrum i et træ, hvor de typisk bruger deres skarpe næb til at tilpasse hulrummet, hvis det ikke allerede har en passende størrelse. De afgnavne træstykker kan de så bruge som bundlag i reden.
Munkeparakit og dværgpapegøjer foretrækker grene med kviste og også gerne blade på som byggemateriale, hvis de bygger en rede fra bunden af. Vær opmærksom på, at munkeparakit bygger en meget stor rede, læs mere om det i artiklen Munkeparakit.
Størrelse på redekasser
Hvis du laver en redekasse af en udhulet træstamme til små parakitter og papegøjer, så skal den have have en indvendig diameter på cirka 18 cm og være cirka 20 cm høj. Til de mellemstore parakitter skal den have en indvendig diameter på cirka 30 cm og være cirka 50 cm høj.
Foretrækker du en traditionel redekasse, så kan den fx være 17 cm lang, 12 cm bred, 11 cm høj og have et indgangshul på cirka 5 cm til fugle i undulat-størrelsen, det vil sige fugle på op til cirka 20 centimeters længde. De færdige redekasser findes både med højre- og venstre-vendt indgangshul, så du kan vælge det mest praktiske for dig, hvis reden skal sidde udvendigt på bur/voliere. I bunden lægges et lag savsmuld eventuelt blandet med lidt små høvlspåner i et lag på 2 til 3 cm.
Til bourkes parakitter og andre fugle på op til cirka 25 centimeters længde kan du fx bruge en redekasse med målene 25 cm lang, 25 cm bred, 40 cm høj og med et indgangshul på cirka 6 cm. Også her kan du bruge høvlspåner som bundlag, men bundlaget skal være lidt højere, 4 til 6 cm.
Til nordlig rosella og rødvinget parakit og andre fugle mellem 25 og 35 centimeters længde kan du bruge en redekasse på cirka 35 cm i længden, 35 cm i bredden og 60 cm i højden. Indgangshullet skal være cirka 8 cm i diameter. Her skal bundlaget være cirka 10 cm højt, og du kan fx bruge høvlspåner iblandet nogle lettere fugtige barkstykker.
Til de større fugle i denne mellemklasse, såsom blå- og gulpandet amazone, gråpapegøje samt flere arter af kakadue og beostær kan du bruge en redekasse på cirka 50 cm i længden, 50 cm i bredden og 70 cm i højden. Indgangshullet skal typisk være mellem 10 og 15 cm. Redekasser til disse fugle kan med fordel hænges så højt op som muligt.
Redemateriale
De mellemstore fugle forer ikke deres rede som småfuglene, så her behøver du ikke forsyne dem med foringsmateriale. De skal bare have et bundlag i en passende højde som beskrevet ovenfor, så skal de nok selv forme reden, som de vil have den. Hvis de synes, at der er for meget redemateriale, vil de typisk smide det overskydende ud af reden.
De største fugle
I denne gruppe med fugle på mellem 40 og 100 centimeters længde finder du arter som fx moluk kakadue, stor gultoppet kakadue, palmekakadue, dværgara, blågul ara, lyserød ara, mørkerød ara og hyacint ara, der er den største af arapapegøjerne.
I naturen vil de fleste gøjer og kakaduer finde en hul gren eller et stort hulrum i en træstamme højt oppe i et træ, hvor de kan have deres rede, og det er forhold, som det er umuligt at genskabe i et fuglehold. Det nærmeste du kan komme er at give dem en pænt stor redekasse, fx en længde på 50 cm, en bredde på 50 cm og en højde på op til 100 cm til fugle som moluk kakadue, stor gultoppet kakadue, palme kakadue og dværgara. Indgangshullet skal være mellem 15 og 20 cm.
De største fugle kræver dog endnu større redekasser, her skal du op på minimum 60 cm i længden, minimum 60 cm i bredden og 120 cm i højden. Indgangshullet skal være mellem 20 og 28 cm.
Er du lidt fiks på fingrene, kan du bruge en udhulet træstamme som i videoen længere oppe på siden, den skal jo så bare være det større til de store fugle.
Eller du kan ombygge en gammel tønde, som du kan bruge som redekasse.
Redemateriale
De store fugle forer ikke reden på samme måde som småfuglene, så de skal bare have et bundlag, som de så selv former til en passende rede. Giv dem et lag høvlspåner på 10 til 15 cm i redekassen, evt. med nogle fugtige stykker bark iblandet. Synes de, der er for meget materiale, vil de typisk smide det overskydende ud af redekassen. Du kan evt. give dem noget gammelt, tørt naturtræ i redekassen, som de kan gnave i, men det må ikke være større, end de selv kan smide det ud af reden, hvis de ikke vil have det. Træet giver dem mulighed for at producere redemateriale i passende størrelse som i naturen, og så kan det bruges som tidsfordriv, når der skal ruges på æggene. De ææælsker at gnave i træ.