Violbuget granatastrild (Granatina ianthinogaster, svensk: violastrild, norsk: purpurastrild) lever udbredt i det østlige Afrika i bl.a. Etiopien, Kenya, Somalia, Uganda og Tanzania.
Dens foretrukne levesteder er de mere tørre områder, som fx savanner med græs, buske og spredte træer, men altid tæt på ferskvand. Den kan træffes i op til 1.600 meters højde over havoverfladen.
Der er stor forskel på hanner og hunner, og det er helt klart hannen, der har givet navn til arten. Hans isse, nakke og hals er brunlig, mens ryggen er mere lysebrun i det. Vingerne er nærmest mørkebrune, halen er blå på oversiden og grålig på undersiden, mens benene er hornfarvede over i det sorte. Og så har han en stærk violfarvet bug, og han er også violet omkring øjnene.
Som du kan se på billedet af hunnen, er der ikke meget violet over hende og slet ikke på bugen, som er lysebrun med hvide pletter. Isse og hals er også lysebrun. Hun har dog lidt violet farve omkring øjnene. Ryggen, hale, næb og ben er som hos hannen men lidt mere afdæmpet i farverne.
Violbuget granatastrild opnår en længde af ca. 14 cm og en vægt på ca. 17 gram. I naturen bliver de normalt 4 til 6 år gamle, mens de kan blive op til ca. 10 år gamle i et fuglehold.
.jpg){kind=link}
Føden består hovedsageligt af halv- og helmodne græs- og ukrudtsfrø, samt urter, frugt og grønt og nektar fra forskellige blomster. Men den spiser også gerne mindre insekter, som fx termitter, pupper, edderkopper, og hvad den nu ellers kan finde på jorden, hvor den primært finder sin føde. Det er især op til yngletiden, og mens der er unger, der skal mades, at føden spædes op med insekter.
Violbuget granatastrilds yngletid starter normalt i slutningen af regntiden, hvor der er rigeligt med føde til både forældre og unger. Det er lidt forskelligt, hvornår regntiden stopper afhængig af levested, men yngletiden starter typisk i marts måned.
Når det er ved at være tid, synger hannen for hunnen, mens han med et græsstrå eller en fjer i næbbet kommer med fine hentydninger til redebygning. Han hopper op og ned, og viser, hvor meget han kan vride og dreje halsen. Hvis hunnen falder for hans bejlen, rykker hun nærmere hen til ham, og hun kan også finde på at hoppe op og ned.
Efter de indledende øvelser, er det tid til redebygning. De bygger reden sammen, omend hannen står for det meste af arbejdet, mens hunnen dirigerer (det lyder bekendt!). Reden bygges som regel i en tornet busk, i et træ eller et hul i en gren og gerne tæt ved jorden. Byggematerialerne er hovedsageligt græsstrå, mens det indre fores med fjer og andre bløde materialer.
Hunnen lægger mellem 3 og 5 æg, som de begge ruger på, omend hunnen står for det meste af rugningen. Der ruges i ca. 14 dage, inden æggene klækker. Ungerne opholder sig i reden i endnu ca. 21 dage, før de er parat til at tage verden i nærmere åsyn. Med forsigtighed! Det er ikke usædvanligt, at ungerne vender tilbage for at overnatte i reden i de første ca. to uger.
Forældrene deles om arbejdet med at fodre ungerne, indtil de kan klare sig selv. Føden består i de første dage mest af termitter og andre meget små dyr, herefter får de også små frø af forskellige slags, inden de langsomt vænnes til samme føde som de voksne spiser. Ungerne er selvstændige ca. 3 uger efter, de har forladt reden første gang.
Violbuget granatastrild er meget ynglevillige, de kan sagtens nå at få 3 kuld unger i yngletiden.
Fuglehold
Violbuget granatastrild hører til i den store ende af småfugle, og det er ikke en typisk begynderfugl, da den regelmæssigt har behov for animalsk foder. Den er heller ikke nem at have sammen med andre fugle, du skal i hvert fald undgå andre fugle med kraftige blå, lilla eller violette farver, som fx sommerfuglefinke og violetøret granatastrild, da violbuget granatastrild kan være temmelig aggressiv, hvis den opfatter andre fugle som konkurrenter. Det betyder så selvfølgelig også, at du skal undlade at have flere hanner af violbuget granatastrild gående sammen.
Har du et par, kan du have dem gående i et stort kassebur som er mindst 150 cm langt 50 cm højt samt 50 bredt, men en voliere er selvfølgelig langt bedre. Du kan læse mere om bur og voliere til dine fugle i artiklen Størrelse på bur og voliere. Har du dem i en voliere, kan det være en fordel med et inderum, som de kan søge ly i, hvis det regner eller blæser for meget ind i volieren. Læs mere om inderum i artiklen Inderum til fugle.
Bemærk, at det er en kuldskær fugl, så du kan ikke have den gående i en udendørs voliere hele året, gennemsnitstemperaturen må ikke komme meget under 15 grader i vinterhalvåret.
Det er selvfølgelig vigtigt, at fuglene har de rigtige siddegrene og et velegnet bundlag. Du kan læse om egnede siddegrene i artiklen Siddegrene og om egnede bundlag i artiklen Bundlag i bur og voliere.
Violbuget granatastrild er en smuk og farverig fugl, især hannen, så det vil være synd at have den gående i et nøgent bur eller voliere. Giv den nogle smukke grønne planter, der kan komplementere dens farver, og det vil for øvrigt også glæde fuglene at have noget, de kan gemme sig mellem. Læs om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
Du kan fodre violbuget granatastrild med en tropeblanding i en god kvalitet med græs- og ukrudtsfrø. Hvis frøene gives i spiret form, er det et ekstra plus. Giv også fuglene frugt og grønt, så de får vitaminer og mineraler på en naturlig måde, læs mere i artiklen Frugt og grønt til fugle.
I naturen får fuglene proteiner ved at spise levende insekter og andet småkravl, hvilket måske ikke er det mest praktiske foder i et fuglehold. I stedet kan du give dem proteiner i form af små frosne foderdyr og æggefoder. Sidstnævnte har den fordel, at du kan blande det med med fx insektpaté eller frugt og grønt, du skal bare sørge for, at det ikke er alt for vådt, når du giver det til fuglene. Du kan evt. blande lidt fugtsugende havregryn eller rasp i. Læs mere om melorm, frostfoder, æggefoder og spiring af fuglefrø i artiklen Foder og vand. I fældningstiden og op til ynglesæsonen kan du give et tilskud af vitaminer og mineraler, læs mere om det i artiklen Tilskud af vitaminer og mineraler.
Opdræt
Hvis du har sat grene med små sidegrene, noget stedsegrønt, eller levende planter ind i buret eller volieren, så er der en stor chance for, at de vil bygge rede dér. Men sæt også gerne halvåbne redekasser op til dem, så de har noget at vælge imellem, læs mere i artiklen Redekasser og redemateriale, hvor du også kan læse om egnet redemateriale.
Når der er unger i reden, er det vigtigt at temperaturen er mindst 18 til 20 grader. Forældrene varmer ofte kun ungerne i de første ca. 5 dage, så hvis temperaturen er for lav, er der risiko for, at ungerne fryser ihjel.
Violbuget granatastrild er ikke så glad for redekontrol, så hvis du vil gennemlyse æggene eller ringmærke ungerne, gælder det om at få det overstået så hurtigt som muligt, så forældrene hurtigt får ro og tør vende tilbage til reden. Ellers risikerer du, at æg eller unger bliver for kolde.
Ungerne skal have en hel del animalsk foder og æggefoder i voksealderen, det vil sige indtil de er selvstændige. Foderet skal udskiftes og fornys flere gange om dagen.
Når ungerne er blevet gamle nok til at spise og drikke selv, er det bedst at flytte dem fra forældrene. Dels fordi ungerne kan forstyrre forældrene, der måske har planer om endnu et kuld unger, og dels for at give de gamle lidt fred og ro. Violbuget granatastrild er som tidligere nævnt meget ynglevillige, når først de går i gang, men du bør dog ikke lade dem få mere end 2-3 kuld om året, da det slider hårdt på dem at ruge og opdrætte unger. Ungerne er kønsmodne, når de er omkring 1 år gamle.