Rødpandet gedeparakit (cyanoramphus novaezelandiae, svensk: rödpannad parakit, norsk: raudkroneparakitt) lever i New Zealand på øerne North Island, South Island, Stewart Island samt Auckland Island. Den har en forkærlighed for tropiske og subtropiske områder med skovbevoksninger, men den lever også i mere barske områder, såsom mere kolde og blæsende småøer, på mere åbne græssletter og helt ud til kystområder.
Rødpandet gedeparakit færdes mest i trætoppe men den færdes også ved jorden, ikke mindst når den skal finde føde. Føden består af græs- og ukrudtsfrø, bær, frugt og grønt, nødder, diverse blomsterknoppe og blomster. Den spiser også småkryb som insekter, larver, og hvad der nu ellers lige lader sig overmande. Noget af føden finder den i træer og buske men ellers er det mest på jorden, den søger føde. Ofte skraber den i jorden for at finde noget spiseligt, på samme måde som høns gør det.
Rødpandet gedeparakit bliver ca 28 cm lang fra næb til halespids, vægten ligger på omkring 60 gram, og den kan blive 5 til 7 år gammel, når den lever i naturen.
Hannens fjerdragt er hovedsagelig grøn i forskellige nuancer med en rød pandelap, der når ned til overnæbet og en lille rød streg foran og bag øjet, næbet er lyst med en sort spids. Hunnen ligner hannen en del men har en gullig streg under vingen, hun er mindre end hannen og mindre kraftig og hendes pandelap er normalt mindre.
Fuglen har fået første del af sit danske navn på grund af den røde pandelap og anden del af navnet, fordi det er en parakit, og fordi dens stemme lyder som en ged, der bræger.
Rødpandet gedeparakit yngler hovedsageligt mellem oktober og december. Hannen fodrer til tider hunnen for at vise, at han er en god og kærlig kommende far.
Reden bygges i en hul gren eller i et hulrum i et træ, en klippesprække, eller andre steder, hvor de kan yngle i fred og ro.
Hunnen lægger normalt 4 til 6 æg, som hun ruger på i ca. 20 dage, mens hannen skaffer føde og passer på, at andre fugle og dyr ikke kommer for tæt på reden. Når æggene er klækket fodres ungerne af begge forældre i reden i ca. 6 uger, hvorefter ungerne forlader reden. Efter endnu nogen ugers tid er ungerne selvstændige og klar til at forlade de gamle.
Fuglehold
Rødpandet gedeparakit er en meget robust fugl, der er modstand dygtig over for mange sygdomme, og så er den rimelig ynglevillig. Det er en af de parakitter, der han blive håndtam, den følger med i alt, hvad der sker omkring den, og den er meget nysgerrig og aktiv. Og så kan den underholde ved at holde en jordnød i den ene fod, mens den spiser af den. Det er en sjov fugl at have i sit fuglehold, den opfører sig som en, der har ADHD, den skraber i jorden som en høne, og lyder som en ged!
Hvis du kun vil have en enkelt rødpandet gedeparakit, og du holder den i et bur, skal den have mulighed for at komme ud hver dag så den kan få brugt vingerne samt få afløb for al sin energi og nysgerrighed. Men inden du bare lukker en nyindkøbt fugl ud af buret, så bør du først gøre den håndtam, ellers kan det blive meget svært at få den tilbage i buret. Læs mere i artiklen Sådan gør du fuglen håndtam.
En voliere er helt klart bedre til rødpandet gedeparakit. Her kan fuglen klatre i trådnettet og de grene, du placerer i volieren – Placér gerne masser af klatregrene i forskellige vinkler i volieren. Og så er der med en voliere jo også mere plads til et par, hvis du vil have små brægende unger. Læs mere om siddegrene og om bundlag i bur og voliere. At få levende planter til at overleve i et bur eller en voliere med gedeparakiter i længere tid at er nok mest en ønskedrøm, men hvis du alligevel vil prøve, kan du læse om egnede planter i artiklen Planter til bur og voliere.
En voliere til rødpandet gedeparakit bør være mindst 4 meter lang, 1 meter bred og 2 meter høj. Volieren bør være aflukket på 3 sider, da det gør fuglene er mere trygge, fordi de kun skal holde øje med eventuelle farer fra den åbne side. En udendørs voliere bør have et frostfrit inderum, hvor fuglene kan trække sig tilbage samt få mad og drikke, hvis der kommer hård frost. Inderummet kan fx have en størrelse på 1 meter på hver led.
Bemærk, du kan kun have et enkelt par rødpandet gedeparakit gående i en voliere, og du kan ikke blande dem med andre fugle. De tåler ikke synet af andre fugle, og de har den opfattelse, at volieren, og alt hvad der er i den, er deres private ejendom.
Du kan fodre rødpandet gedeparakit med en parakitblanding som indeholder græs- og ukrudtsfrø og også gerne lidt undulatfrø, giv gerne frøene i spiret tilstand. Undgå blandinger med jordnøder og andre nødder, og undgå også blandinger med solsikkefrø, da de er stærkt fedende; det er bedre at købe den slags selv og så fodre med dem engang imellem i små mængder, så du har mere styr på, hvor meget de får. Hirsekolber spiser de også gerne, men hirsekolberne må ikke erstatte parakitblandingen.
Frugt og grønt skal også indgå i det daglige foder, det kan du læse mere om i artiklen Frugt og grønt til fugle, og du kan give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler.
I yngletiden, og mens der er unger, skal fuglene have proteintilskud, fx i form af levende eller frosne melorm eller Pinkies (spyfluelarver), Buffalo (melormlarver ) og Hermetia (sorte soldatfluelarver). Det er ikke sikkert, at de vil spise alle de forskellige proteinkilder, så prøv dig frem. I yngletiden har hunnen desuden glæde af et kalktilskud i form af sepiaskaller eller østersskaller. Du kan læse om spiring af frø, æggefoder, opdræt af melorm i artiklen Foder og vand.
Bade- og drikkevand bør skiftes hver dag, og det samme gælder for foderet, hvis det indeholder frugt og grønt, æggefoder og frostfoder, da det så hurtigt bliver fordærvet. Ved høje temperatur skal du måske skifte vand og foder flere gange om dagen.
Opdræt
Rødpandet gedeparakit kan yngle i en tidlig alder, men vent med at sætte redekasser op til dem, før de er mindst et år gamle, så du undgår læggenød hos hunnen, og så hunnen er mere udviklet, så æglægningen ikke slider så hårdt på hende.
Hvis dine gedeparakiter går i en udendørs voliere, så vent med at sætte redekasser op, til det er sommer. Fuglene kan finde på at yngle, selvom det er koldt, og det kan medføre læggenød hos hunnen, hvilket i værste fald kan koste hende livet.
Hæng gerne flere redekasser op, så fuglene har en mulighed for selv at vælge, hvilken en de vil bruge. En passende redekasse kan fx måle 32 cm i højden og have et bundmål på ca. 20 cm, bemærk, træet må ikke indholde harpiks. Læg høvlspåner og savsmuld i reden, så æggene kommer til at ligge godt og blødt. Læs mere om redekasser og egnet redemateriale i artiklen Redekasser og redemateriale.
Nå ungerne er blevet selvstændige og kan spise og drikke selv, er det bedst at flytte dem, så forældrene får noget fred og ro og måske privatliv nok til at planlægge endnu et kuld unger. Men alt med måde, lad dem højst få to kuld unger om året.